Almindelige bemærkninger

Landsstyret har til hensigt til Landstingets efterårssamling 2001, at fremlægge et forslag om en vis begrænsning i de bestående og helt frie skattemæssige afskrivninger.

For at forhindre at de mange selskaber og erhvervsdrivende, som har udsættelse med indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2000 helt frem til 1. juli 2001 skal kunne omgå det fremtidige forslag om begrænsninger i reglerne om skattemæssige afskrivninger, ved gennem de frie afskrivninger at opnå et skattemæssigt underskud, foreslås det allerede nu som en værnsregel, at et opgjort underskud i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2000, eller den del heraf, der kan henføres til skattemæssige merafskrivninger foretaget i dette indkomstår, ikke skal kunne fradrages i den skattepligtige indkomst i efterfølgende indkomstår.

Landsstyret finder ikke længere, at det er rimeligt, at en aktionær eller en anpartshaver "skattefrit" skal kunne trække penge ud af et aktie- eller anpartsselskab. Det foreslås derfor, at beløb som en aktionær eller anpartshaver modtager fra selskabet i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen samt ved salg af aktier eller anparter til det udstedende selskab sidestilles med udbytte. I den forbindelse skal dog erindres, at overskud ikke dobbeltbeskattes, idet udloddet udbytte er fradragsberettiget.

Landsstyrets oprindelige forslag, som bl.a. indebar en begrænsning af de frie afskrivninger og en nedsættelse af selskabsskatteprocenten har været sendt til høring hos; Grønlandsbanken, SparBank Vest, Deloitte & Touche, PricewaterhouseCoopers, Nuna Advokaterne, Advokatfirmaet Wilhelm Malling og Co, Advokatfirmaet Henrik Hey, Grønlands Arbejdsgiverforening, HST, ApK, KNAPK, SIK, Grønlands Erhvervsråd, Royal Greenland A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Royal Arctic Line A/S, KANUKOKA, Økonomidirektoratet, Direktoratet for Erhverv, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur og Råstofdirektoratet. På baggrund af høringssvarene har Landsstyret besluttet at indgå i en dialog med erhvervslivet omkring disse forslag med henblik på fremlæggelse af forslag til ændringer af de frie afskrivninger og selskabsskatteprocenten under Landstingets efterårssamling 2001.

Da de forslåede ændringer er at betragte som værnsregler, vil de som udgangspunkt ikke påvirke skatteprovenuet, men i det omfang der finder kapitaludlodninger sted i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen, vil der finde en merbetaling sted. Provenuet forventes at ligge inden for den almindelige usikkerhed i forbindelse med budgetsskøn. Forslagene forventes ikke at have nogen administrative konsekvenser.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1

Da mange selskaber og erhvervsdrivende har udsættelse med indgivelse af selvangivelsen for indkomståret 2000 helt frem til 1. juli 2001, vil de kunne omgå planlagte regler om begrænsning af de skattemæssige afskrivninger, ved at afskrive deres aktiver fuldt ud i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2000, således at den skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 udviser et underskud, der efter reglen i § 21, stk. 1 kan fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende 5 år.

For at undgå en sådan omgåelse foreslås det, at et opgjort underskud af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2000, eller den del heraf, der kan henføres til skattemæssige merafskrivninger foretaget i dette indkomstår, ikke skal kunne fradrages i den skattepligtige indkomst i de efterfølgende indkomstår, hvorfor det heller ikke kan indgå i carry-back fradraget efter § 21, stk. 6.

Ved skattemæssige merafskrivninger forstås her afskrivninger, der overstiger de regnskabsmæssige afskrivninger. Den del af det opgjorte underskud, som kan henføres til regnskabsmæssige afskrivninger, vil således kunne fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende 5 år.

Da det ikke er hensigten, at selskaber eller erhvervsdrivende ved denne regel skal fortabe de pågældende skattemæssige afskrivninger, foreslås det, at de omhandlede selskaber og personer kan ansøge Skatterådet om tilladelse til at tilbageføre sådanne skattemæssige merafskrivninger.

Det er ikke tanken, at skattemyndighederne skal undersøge eller sætte spørgsmålstegn ved de foretagne regnskabsmæssige afskrivninger, idet det officielle regnskab og de afskrivninger der er foretaget heri, umiddelbart skal lægges til grund. Kun i ekstreme tilfælde kan der blive tale om ikke at lægge de foretagne regnskabsmæssige afskrivninger til grund, f.eks. hvor revisor har taget forbehold for de anvendte regnskabsmæssige afskrivninger. Tilsvarende om at skattemyndighederne ikke skal undersøge m.m. skal gælde for personer, såfremt de anvender levetidsregler svarende til principperne i Årsregnskabsloven.

Underskud, der vedrører indkomståret 1999 eller tidligere år, vil fortsat kunne fremføres efter reglen i § 21, stk. 1, uanset om underskuddene eller dele heraf kan henføres til skattemæssige merafskrivninger, ligesom sådanne underskud fortsat vil kunne indgå i carry-back fradraget efter § 21, stk. 6.

Til § 1, nr. 2

Det foreslås, at det beløb som en aktionær eller anpartshaver modtager fra selskabet i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen samt ved salg af aktier eller anparter til det udstedende selskab sidestilles med udbytte, således at selskabet skal indeholde udbytteskat i beløbet i overensstemmelse med reglerne i § 70, stk. 1.

Når udlodningsbeløbet undergives beskatning som udbytte, påvirkes anskaffelsessummen for de tilbageværende nedskrevne aktier ikke af nedskrivningen, dvs. at anskaffelsessummen for de nedskrevne aktier i disse tilfælde er det beløb, som hidtil har været opgjort for de ikke-nedskrevne aktier.

Sker der en nedskrivning af aktiekapitalen i et selskab, der ikke ledsages af udlodning til aktionærerne - eksempelvis for at bortskaffe en underskudssaldo - vil der ikke i den anledning fremkomme beløb, der skal anses som udbytte. Anskaffelsessummen for de således nedskrevne aktier udgør fortsat det beløb, som kunne opgøres for aktierne forud for nedskrivningen.

Sker der et salg (eller anden overdragelse) til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier m.m., skal hele salgssummen betragtes som udbytte. Købesummen for de solgte aktier kan altså ikke fratrækkes ved opgørelsen af udbyttets størrelse.

Til § 1, nr. 3

Da den interne organisation i kommunerne og Skattedirektoratet er under stadig forandring, er det uhensigtsmæssigt, at det alene er skattemyndighederne, der kan pålægge restantens indeholdelsespligtige arbejdsgiver, at tilbageholde skattebeløb, der ikke er indbetalt rettidigt, i restantens vederlag i tjenesteforhold. Derfor foreslås det, at det overlades til kommunerne og Skattedirektoratet selv at bestemme hvilke forvaltninger, der skal kunne udstede et sådant pålæg. Der er herefter intet til hinder for, at kommunen henlægger kompetencen til incassoforvaltningen eller til pantefogeden.

 

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2001, dog således at § 1, nr. 1 skal have virkning fra og med indkomståret 2000.

Endvidere foreslås det, at bestemmelsen i § 1, nr. 2 skal have virkning fra lovforslagets fremlæggelse i Landstinget, dog således at Skatterådet skal kunne dispensere fra bestemmelsen.

Den foreslåede dispensationsregel er indsat på baggrund af en afvejning af et ønske om at undgå, at forhåndskendskab til den skærpede beskatningsregel udnyttes, og et ønske om at opnå et afbalanceret lovforslag gennem høring af interne og eksterne interesseparter.

Da det ikke er ønskeligt, at den foreslåede skærpede beskatningsregel skal ramme urimeligt, kan Skatterådet dispensere fra reglen om, at det beløb, som en aktionær eller anpartshaver modtager fra selskabet i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen sidestilles med udbytte, således at den omhandlede udlodning kan ske skattefrit, såfremt beslutningen om udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktie- og anpartskapitalen er truffet og anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden den 23. februar 2001, hvor lovforslaget er sendt til høring.

Selv om beslutningen om udlodning til aktionærer eller anpartshavere ikke er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden den 23. februar 2001, vil Skatterådet ligeledes kunne dispensere, såfremt selskabet kan dokumentere, at der inden den 23. februar 2001 er truffet beslutning om udlodning til aktionærerne eller anpartshaverne i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen, samt at denne beslutning eksempelvis er varslet til aktionærerne eller anpartshaverne gennem indkaldelsen til den kommende generalforsamling.

Skatterådet vil også kunne dispensere i tilfælde, hvor beslutning om udlodning til aktionærer og anpartshavere i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen er truffet inden den 23. februar 2001, og hvor selskabet efterfølgende har kontaktet selskabets revisor eller advokat, og anmodet om at denne forbereder papirarbejdet til en sådan kapitalnedsættelse.

Er beslutningen om udlodning til aktionærer og anpartshavere først truffet efter den 23. februar 2001, skal der foreligge ganske særlige tungtvejende grunde for at Skatterådet helt undtagelsesvis skal kunne dispensere.

Skatterådet vil efter tilsvarende principper kunne dispensere fra reglen om, at det beløb en aktionær eller anpartshaver modtager ved salg af aktier eller anparter til det udstedende selskab sidestilles med udbytte.

Har et selskab efter den 23. februar 2001 truffet beslutning om udlodning til aktionærer eller anpartshavere i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen, eller er der efter den 23. februar 2001 truffet aftale om salg af aktier eller anparter til det udstedende selskab, vil disse beslutninger skattemæssigt kunne omgøres frem til lovforslagets fremlæggelse for Landstinget.